Om FriGruppen A/S

23.05 2017

Vi oplever en kompetent rådgivning, hvor M Data tilbyder den rigtige kombination af funktion og pris”.

 

FriGruppen har valgt at outsource drift og vedligeholdelse af servere, klienter og netværk til M Data – baseret på faste priser. Det er vigtigt for driften af vor forretning med mange butikker, at vi har en høj oppetid samt en hurtig responstid ved behov for support. Det leverer M Data tillige med muligheden for support på skæve tidspunkter. Vi har været kunde hos M Data siden 2003.

Infrastrukturen er baseret på en clustret HyperV løsning med SAN storage til afvikling af SAP, Office, mv. på Windows terminalservere. Netværket supporterer såvel data- og IP trafik.

Mvh. Lene Geismar

Om FriGruppen A/S:

FriGruppen består af Friluftslands 10 butikker i Danmark og Sverige, 2 webshops samt af agentvirksomheden Fritidsagenten A/S.

Friluftsland A/S og Friluftsland Sverige AB er Specialforretninger med stort S. Vort speciale er udstyr og beklædning til et aktivt friluftsliv – dvs. rygsække, soveposer, telte, jakker, vandrestøvler, sportssandaler osv.

Vi udvælger kun produkter af høj kvalitet, som vi selv importerer fra de bedste producenter rundt om i verden. Vores ekspedienter har alle selv erfaring med friluftsliv og er dermed i stand til at yde den seriøse vejledning, der er vores kendemærke. Det bedste grej er ikke billigt, men vores priser er konkurrencedygtige. Samlet er ideen, at den der gør brug af os, kan tilslutte sig vores filosofi: Godt udstyr giver bedre oplevelser. Fritidsagenten A/S er en af de største leverandører til Outdoor- og sportsbranchen i Danmark og Grønland. Vi repræsenterer flere førende mærkevareproducenter og handler udelukkende med professionelle, seriøse forhandlere indenfor for områderne outdoor, sport, ski og fodtøj. Blandt vores portefølje af agenturer og distributionsaftaler er de to mest kendte The North Face og TEVA, som er at finde i de fleste større byer rundt om i Danmark.